16. Ikrafttrædelse m.v.

Herunder finder du nærmere information.

§ 59. Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 30. juni 1998.

Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriets cirkulære nr. 28 af 20. februar 1995 om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister forbliver i kraft, indtil det ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.1)

Stk. 4. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.2)

Lov nr. 752 af 25. juni 2014 (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014.

Stk. 2. For personer, som inden lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler har ansøgt om tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn, om tilladelse til at få kønsbetegnelsen X i passet eller om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, regnes den periode, der er nævnt i § 3, stk. 6, 2. pkt., i lov om Det Centrale Personregister som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom. Har en person indgivet ansøgning om flere af de nævnte tilladelser, regnes den nævnte periode fra tidspunktet for den først indgivne ansøgning.

Lov nr. 503 af 23. maj 2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 32

Stk. 1. Loven træder i kraft den 25. maj 2018, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-3. (Udelades)

Lov nr. 747 af 8. juni 2018 (Udvidelse af kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2018.

Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 40

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-5. (Udelades)

§ 41

(Udelades)

§ 42

(Udelades)

§ 43

(Udelades)

Lov nr. 1722 af 27. december 2018 (Valgret til personer under værgemål og forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Lov nr. 962 af 26. juni 2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021.

Stk. 2-5. (Udelades)

Stk. 6. Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.

Kilde: www.retsinformation.dk